søndag den 1. november 2009

Så har vi været i Cairns, hvor vi først var ude på Green Island, som er en super nice ø ude på Great Barrier Reef. Vi fik snorklet blandt nogle flotte farvestrålende fisk og sammen med en kæmpe skildpadde, det var rigtig spændende og flot. Cairns bød også på Kuranda som er en regnskov. Vi tog med et gammelt tog, hvor vi fik beskrevet hvordan jernbanen blev etableret, og der var også et stop ved et flot vandfald. Derefter skulle vi med en army duck ind i selve regnskoven, det er en bil/lastbil fra 2. Verdenskrig som også kan sejle, og vi fik prøvet begge dele. Vi fik en rigtig god beskrivelse af de forskellige planter og træer, da vi kørte rundt. Da vi kom ud og sejle fik vi set leguaner, skildpadder og en helt særlig blå sommerfugl, hvis farve var en super flot kontrast til alt det grønne. Til sidst fik vi set Aboriginals dans og musik og vi fik vist hvordan de kastede med spyd og vi fik selv lov til at kaste med boomerang. Turen ud af regnskoven skulle vi med verdens længste svævebane, som er 7,6 km lang – det var ikke alle der var helt vilde med den tur :0)
Den sidste dag i Cairns skulle vi ud til selve Great Barrier Reef, hvor vi igen fik snorklet, og set nogle endnu flottere fisk. Jeg fik endda dykket rigtigt, helt ned på 12 meter, det var KÆMPE stort. Vejret var dog ikke det allerbedste, men det var en stor oplevelse for os alle alligevel.

Nu har vi fået vores autocamper, som skal være vores hjem de næste 3 uger. Den er meget stor, 7 meter lang og den føles lige så bred :0). Det krævede også lidt tilvænning at skulle køre i venstre side, men det kom forbløffende hurtigt. Vi tog først et par slapper dage på en campingplads, men nu er vi startet med at køre syd på, og i dag har vi været ude at se hele 3 vandfald, som hver især var super flotte.

Billeder fra turen.

5 kommentarer:

  1. Hej alle 5 dejligt at høre fra jer igen, hvor er det nogle super lækre billeder vi kan se det er en oplevelse, og hvor er det dejligt at se hvor glade børnene er, vi glæder os til at høre mere når i engang kommer hjem, tænker meget på jer. Knus fra Biskorupvej

    SvarSlet
  2. Ja velkommen til Bounty land, det må være der Tom Hanks strandede... Lækkert, lækkert ser det hele ud, fedt i fik dykket også, det er garanteret flot, spændende og lidt "farligt"
    Jeres lange vogn ser meget stor ud, men 3 uger i selskab med den, kræver jo også lidt plads, god tur i venstre side :o)

    Vennekilde

    SvarSlet
  3. Kære Alle Fem.

    I får godt nok nogle fantastiske oplevelse - hvilken natur. Svært at forestille sig, når man sidder i lille Danmark, med efteråret susen uden for vinduerne.
    Godt at alle har det godt igen.
    Nej,hattene er der ikke så "grimme",med hvis nødvendige i den varme.
    Fortsat god tur i Jeres autocamper og "hjem" de næste mange uger.
    Glæder mig til at se, hvad I så kommer til at opleve.
    Kærlig hilsen
    Bente/Graverhuset.

    SvarSlet
  4. Hej alle
    så er der lige frokostpause her.
    Ser fortsat lækkert ud. Havde I slet ikke lidt uro over at kigge ned oppe i svævebanen?
    Ja, ungerne ser rigtig glade ud, hvor er det skønt.
    Nyder i fortsat autocamperen. Nu kan I jo bestemme lidt mere selv. Det må være dejligt. Hvad det angår, så er det nok godt nok, at det var først på turen at i var i planlagt selvskab.

    Herhjemme er Thomas H. jo rigtig på banen med Tommy Boy. Han kører i radioen ustandseligt. Det kan du da ikke gå glip af Rikke,- kom hjem. Australien er jo Nothing i forhold til!

    Vi skal til Mic.s farmors føs. på lørdag, så vi var lige ved fotograf igår og få taget et billede.

    Ellers skal vi jo til landskamp den 14. nov. og den 22. er der jul i Hjerting.
    Tiden er præget af opslag med julemarkeder og juleindkøb. er lige begyndt lidt på gaveindkøb.

    Vores bil er afleveret til skrot. Det var jo egentlig lige lidt trist. Ellers er den sag lukket. Forsikringselskaberne kører selv sagen videre.

    Ellers ikke så meget nyt herfra. Ha´ det godt.
    knus fra os

    SvarSlet
  5. Kære alle

    Hvor mon I er henne nu? Det ser jo ganske enkelt super fantastisk ud – og vi glæder os til at se alle jeres billeder og hører en masse historier, når vi ses næste år en gang.

    Jeg skal selv på tur i bjergene i Guatemala henover weekenden, nærmere bestemt til landsbyen Chaxa, hvortil man ikke kan komme i firehjulstrækker. Så det bliver på med vandrestøvlerne og frem med et pakæsel – jo, den er god nok. Skal sandsynligvis sove på et hundekoldt gulv - og gruer lidt for den lokale mad, for jeg får næsten altid parasitter i maven og / eller lopper, når jeg er på feltarbejde. Men OK - sådan er det nu en gang :o)

    Jeg skal skrive et par artikler om et klimaprojekt, som IBIS støtter – navnlig træplantning, der skal forebygge jordskred under orkaner. Meget passende nu hvor nabolandet El Salvador nærmest er blevet lagt ned af et tropisk uvejr: 355 mm regn på under et døgn – det er ca. halvdelen af hvad der falder i Danmark på et år. Det er meget voldsomt – og den værste katastrofe i over 10 år. Vi har dog ikke mærket meget til det her i Guatemala.

    Jeg læste i øvrigt lidt om Jørgen Utzon på nettet for nylig – som vist har lavet en opera dernede et sted :0) – og om hvordan han røg uklar med den australske regering, så han aldrig nåede at se den færdige bygning. Han blev vist ikke en gang nævnt under åbningsceremonien.

    Nå, jeg vil smutte igen – pas godt på jer selv dernede – hold jer på afstand af wombatter, næbdyr og andre farlige væsner!

    Mange kærlige hilsner

    Per og Rosi

    SvarSlet